Fantasy – et hit blandt flere generationer

Image
Bibliotekar Heidi Primdahl Jakobsen udvælger hvilke fantasy-bøger der kan lånes på Galten Bibliotek. Her viser Heidi en af genrens meget populære titler 'Kobberhandsken' af Holly Black og Cassandra Clare.

Galten Bibliotek oplever stor interesse for bøger i fantasy-genren. Blandt lånerne findes både børn, unge og voksne.

Af Shaqline Therkildsen, 8.y. Gyvelhøjskolen, erhvervs-praktikant

Børnebibliotekar Heidi Primdahl Jakobsen er Galten Biblioteks fantasyekspert. Det er hende, der både finder og bestemmer, hvilke fantasy-bøger der skal købes. Hun leder efter de populære fantasybøger på både det sociale medie Tiktok og en underside hertil kaldet Book-tok.

Her kan man finde alle de populære bøger blandt de unge. Desuden læser Heidi lektørudtalelserne og kigger på anmeldelserne af alle de nye bøger.

»Det er meget forskelligt hvad vi køber. Det er alt efter hvad der passer til vores bibliotek. Jeg ved hvad det er mine lånere vil have,« siger Heidi Primdahl Jakobsen.

Efterspørgslen af fantasy er stor både blandt unge, men også blandt de voksne.

Nogle af de bøger, der bliver læst mest lige nu, ifølge Heidi, er Nevermoor og Ravnens hvisken, men også Harry Potter-bøgerne bliver stadig læst selvom, at de blev udgivet for over 10 år siden.

Bibliotekaren er også selv fantasylæser

Mange af de unge mennesker låner ikke bøger på biblioteket mere.

»De unge er svære at få ind på biblioteket. De har en idé om at det er røvkedeligt,« siger Heidi.

Men op til ferierne låner børnene en del flere bøger. Heidi mener at det er fordi deres forældre "tvinger" dem til at finde et par bøger at tage med på ferie.

Hun tjekker løbende om bøgerne faktisk bliver lånt. Hvis de ikke er blevet lånt igennem tre år, bliver de gemt væk i kælderen så der er plads til nye bøger på hylderne. Et par gange om året kan man komme på bogsalg på biblioteket, hvor de sælger alle de frasorterede bøger som ikke lånes mere.

Bibliotekaren læser også selv fantasy.

»Der er også voksne der læser det. Jeg er 46 år og jeg læser det også,« siger Heidi.

Læs Galten Folkeblad 3. november 2021

Del på
Decoplant

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-