Festkoncert med orgelmusik

Image
Festkoncert med orgelmusik
Organist Lars Rosenlund Nørremark tog denne selfie med alle de fremmødte i baggrunden ved festkoncerten i Galten kirke i anledning af CD-udgivelsen 'Inventio' indspillet i selvsamme kirkerum.
Mon der nogensinde før har været samlet så mange orgelmusikkyndige i Galten kirke som tilfældet var i torsdags.
Her dannede kirken rammen om en koncert med deltagelse af ikke færre end fem organister. Anledningen var udgivelsen af en CD indspillet ved kirkens nyrenoverede orgel.
»Det var fem yderst kompetente organister, vi hørte i kirken, og det var meget spændende musik, de fremførte. Vi hørte traditonel kirkemusik, koncertmusik, valse og et eksempel på spændende nykomponeret orgelmusik fremført af komponisten selv,« fortæller menighedsrådsformand Ib Stocholm og tilføjer:
»Jeg tror, vi alle gik fra kirken helt høje efter koncertoplevelsen, og der var heldigvis mere end hundrede personer, som fik den oplevelse.«
Faktisk skulle der have medvirket seks organister, men en af bidragyderne til CD'en 'Inventio', Kristian Krogsøe var desværre blevet syg.
Efter koncerten benyttede mange sig af muligheden for at tale med organisterne over et glas champagne.
»Det gik over al forventning. Kirken var stuvende fuld og det var en rigtig god oplevelse. Alle de udøvende var glade for at være med,« siger Galten kirkes organist, Lars Rosenlund Nørremark, der som den eneste spillede på "hjemmebane". Han stod også for at introducere de fremmødte for hvad CD-projektet gik ud på.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-