Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Erik Korr Johansen er leder af Galten Lokalarkiv, der har til huse i lokaler i kælderen under Galten Bibliotek. Her er alle velkomne til at komme forbi og søge informationer samt se billeder og dokumenter fra Galten-områdets historie.

Frivillige dykker ned i lokalområdets historie

Galten vokser kraftigt i disse år, men de færreste er nok klar over, hvor lang en historie byen egentlig har. Det har Folkebladets erhvervspraktikant boret i.

Af Emilie Victoria Toft, erhvervspraktikant

Ifølge skanderborgleksikon.dk blev de første bygninger i Galten bygget tilbage i år 200, men først omkring år 600 kunne man kalde Galten en landsby. 

Man hører for første gang om Galten i skriftlige kilder i år 1306, hvor Galten fremstod som ”Galtenkyor”. 

Senere i 1361 blev navnet Galten skrevet ned. Bynavnet kan betyde to forskellige ting. Første del af navnet kan enten tolkes som dyrenavnet, galt (kastreret orne) eller som galge (et stavgærde).

Enten betyder bynavnet Galten altså ”indhegnet område til galte” eller ”område indhegnet med stavgærder”.

Men hvad er rigtigt, og ved man det? Vi rettede spørgsmålet videre til Erik Korr Johansen, leder af Galten Lokalarkiv.

Erik konstaterer at det er svært at fastslå en helt præcis betydning.

»Det der med gamle bynavne må man jo på en måde gætte sig frem til, da der ikke er så gamle skriftlige kilder,« siger Erik Korr Johansen. 

Han fortæller desuden at Klank, sammen med Stjær, er blandt de ældste bynavne i området. 

Klank betyder klump eller forhøjning, måske fordi Klank-området ligger højt i forhold til omgivelserne.

Forskning og orientering

Hos Galten Lokalarkiv arbejder Erik Korr Johansen med at samle og finde materialer som for eksempel gamle dokumenter og billeder. Ofte efterlyses der også materialer hos borgerne. Arkivet holder åbent to dage om ugen. 

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 13. juni 2017