Galten Menighedsråd mangler medlemmer

Image
Galten Menighedsråd mangler medlemmer
Lykkes det ikke at samle et fuldtalligt menighedsråd, risikerer Galten kirke i yderste konsekvens at blive sat under administration fra stiftets side. Så galt håber menighedsrådet dog ikke at det går.
Efter opstillingsmødet forleden savnes tre kandidater for at kunne mønstre et fuldtalligt nyt menighedsråd i Galten sogn.
Galten Menighedsråd skal tælle ni medlemmer, men efter sidste uges orienterings- og opstillingsmøde, hvor cirka 30 borgere deltog, var der kun seks opstillingsvillige til en kommende nyt råd. 
I mands minde har man ikke været udsat for en lignende situation i Galten.
Tre fra det hidtidige råd vil gerne fortsætte, og så var der tilsagn fra tre nye. Med andre ord savnes tre personer, hvilket får kirken til at appellere til interesserede om at give sig til kende. Med samme sigte afholdes mandag den 26. september kl. 19.00 endnu et orienterings- og opstillingsmøde i håb om at få folk, der ikke deltog i første omgang, i tale.
»Menighedsrådet er en af de sidste nærdemokratiske enheder, vi har. Kommuner og regioner bliver større, men menighedsrådene er stadig lokalt forankrede, og rådene har faktisk stor indflydelse både på drift og aktiviteter, og de er med til at forme, hvordan kirken skal være her,« siger Betina Hjorth Præstegård om vigtigheden af at få et fuldtalligt menighedsråd.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 20. september 2016
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-