Galten Varmeværk holder varmepris i et marked præget af stigninger

Image
Galten Varmeværk med varmepumpeanlæg i forgrunden.

Forbrugerne tilknyttet Galten Varmeværk behøver ikke frygte ekstraudgifter som følge af de i øjeblikket stærkt stigende energipriser.

Forleden meldte Silkeborg Forsyning således ud at man var nødt til sætte prisen for fjernvarme op pr. 1. november med hvad der svarer til 3500 om året for et standardhus på 130 m2. Kraftvarmeværket i Silkeborg er drevet af naturgas.

For Galten Varmeværks vedkommende er der ifølge driftsleder Finn G. Sørensen ingen stigning på vej.

»Prisen stiger ikke. Vi bruger kan gas til nødlast, og har ikke brugt noget i mange år, så det påvirker ikke. Flisen er på fast aftale, så her påvirkes heller ikke. El til de nye varmepumper, har jeg lavet til en fast pris på, så det påvirker ikke noget,« siger Finn G. Sørensen.

Han oplyser desuden, at den eksisterende varmepumpe har lavet 55% af varmen i 2021 – til en billigere pris end flis – så det påvirker kun i modsat retning.

»Vi satte prisen ned med 20 kr/mwh i 2021 på grund af denne,« siger Finn G. Sørensen og tilføjer:

»Den nye varmepumpe (som er under etablering ved siden af det bestående anlæg, red.) kommer i gang omkring nytår, og så skal vi kun køre med flis i meget begrænset omfang. Så absolut ingen prisstigning ved Galten Varmeværk. Derimod en prisnedsættelse, her i 2021.«

Læs Galten Folkeblad 3. november 2021

Del på
Fri BikeShop Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-