Mathilde Falch begejstrede publikum

Image
Mathilde Falch begejstrede publikum
Mathilde Falchs personlige sange med letforståelige tekster faldt i publikums smag ved koncerten forleden i Bio Huset.
Mathilde Falch gæstede Bio Huset med danske sange, som er til at forstå.
Cirka 60 publikummer fravalgte i fredags X-factor til fordel for en ægte musikalsk liveoptræden i Bio Huset. Her gav Mathilde Falch med band sig fuldt ud ved en alt andet end iscenesat koncert, hvor der var plads til både jam og sjove historier. 
Mathilde Falch lever helt klart for musikken. Hun er mere til rock end pop, og bandet spiller en alternativ, lidt melankolsk rocklyd. 
Selv om der er knald på musikken er Mathilde meget nærværende på scenen og med sine letforståelige personlige tekster kom hun helt ud i krogene. Hun fortæller ærligt om hendes vej ud af misbrug og anoreksi, og hvor lykkelig hun er for at være sluppet ud af det. 
Som indledning på koncertens 2. del oplevede publikum en blid Mathilde fylde scenen ud skønt det kun var hende og en guitar. Ellers var hun bakket solidt op af et ungt orkester: Adam Winberg (trommer), Morten Puper (keyboards), Jeppe Skovbakke (bas), Christian Ki (guitar) og Charlotte Schultz (kor).
Mod koncertens afslutning blev der givet fuld gas, og det var tydeligt, at det virkelig behagede orkestret. Det smittede også af på publikum, som under de sidste numre både klappede og hujede. 
Især ekstranummeret 'Ild i min røg' fik folk helt op at køre ved en fin koncert, der var blevet indledt med support af en ung lovende sangskriver, Stephanie Maria Jensen, som man uden tvivl kommer til at høre mere til.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-