Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis
Lars Overgaard Jønsson (AVK Holding TECH) får overrakt en bronzemedalje af H.K.H. Prins Joachim.

Medaljer på stribe til AVK-lærlinge

Onsdag den 31. maj hyldede Aarhus Håndværkerforening en række dygtige lokale lærlinge med medalje ved en højtidelig ceremoni på Aarhus Rådhus.

AVK havde indstillet tre dygtige lærlinge, Christopher Rytter (AVK International), Lars Overgaard Jønsson (AVK Holding TECH) og Kristoffer Teute Nymann (AVK GUMMI), der har færdiggjort uddannelsen til industritekniker (maskinlinjen). De blev alle tre udvalgt til at modtage medalje.

Sammen med yderligere 21 lærlinge fra østjyske virksomheder fik de tre AVK-lærlinge overrakt en bronzemedalje af en engageret H.K.H. Prins Joachim. 

Han holdt en personlig tale og hyldede de unge mennesker, der har taget en erhvervsuddannelse og fremhævede vigtigheden i dygtige lærlinge og ikke mindst medarbejderne i virksomhederne, hvilket er grundstenene for udviklingen  i Danmark.

Kravet for at kunne blive indstillet til medalje, er, at man har opnået karakteren 10 eller 12 til sin svendeprøve.

Ved udvælgelsen af de bedst egnede til medaljehædring indgår også lærlingenes sociale kompetancer.