Omfattende kloak-renovering indledt

Image
Omfattende kloak-renovering indledt
I sidste uge tog Skanderborg Forsyning fat på et kloak- og klimatilpasningsprojekt. Arbejdet blev indledt på Smedeskovvej ud for Galten sognegård. Frem til september fortsættes der på en række veje i den nordlige del af Galten.
Syv veje i den nordlige del af Galten vil frem til september periode-vis være spærret for trafik i forbindelse med et kloak- og miljøtilpasnings-projekt.
Frem til september arbejder Skanderborg Forsyningsvirksomhed på renovering af kloakeringen i det nordlige Galten. Det betyder, at syv veje i perioder vil være afspærrede.
Det er et større kloakrenoverings- og klimatilpasningsprojekt, hvor der lægges nye ledninger. Arbejdet er igangsat fra sognegården på Smede- skovvej og fortsætter siden mod Elværksvej, Frichsvej, Lunden, Agervej, Toftevej og slutter af på Nørregade. 
Selv om vejene afspærres for køretøjer, vil det dog ifølge Skanderborg Forsyning altid være muligt at komme forbi arbejdet til fods og trækkende med en cykel. 
Foruden afspærringen bør forbipasserende i området være opmærksom på, at der vil være store maskiner og lastbiler i området. 
Vejene får nyt asfalt og nye fortove
For at sikre området mod skader ved kraftig regn, vil vejene blive ændret, så vandet styres ud af området. Derfor vil fortovene blive lagt om, så der kommer en højere kantsten, og ødelagte fliser bliver skiftet. I Nørregade er det kun vejen og fortovet, der skal ændres for at sikre, at kraftig regn ikke sender regnvand ind i haverne.
De berørte boligejere bliver adviseret af Skanderborg Forsyning forud for, at der arbejdes på de pågældende veje. 
Generelle oplysninger om projektet herunder tidsplaner, kontaktoplysninger mv. kan ses på www.skanderborgforsyning.dk/galten
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-