Oplev Borum Eshøj med Moesgaard Museum

Image
Gravhøjen Borum Eshøj - en stormandshøj fra bronzealderen. Foto: Moesgaard Museum

Moesgaard Museum inviterer på en hyggelig udflugt for børn og barnlige sjæle ved Borum Eshøj. Udflugten er en del af den nationale Fortidsmindedag og finder sted søndag 21. april kl. 10-12.

Måske har du hørt om eller endda set de berømte egekistegrave fra Borum Eshøj? Kisterne med de velbevarede fund er udstillet på Moesgaard Museum, men publikum har nu en helt særlig mulighed for at høre om fundet på selve fundstedet.

Moesgaard Museum arrangerer nemlig en tur til den fredede gravhøj, hvor kisterne blev udgravet i 1870’erne.

Kisterne indeholdt ligene af en kvinde og to mænd fra ældre bronzealder. De var iklædt nogle af de bedst bevarede oldtidsdragter i Danmark.

De velbevarede personer, tekstiler og gravgaver giver et unikt indblik i bronzealdersamfundet.

Borum Eshøj er fra ældre bronzealder (ca. 1500-1300 f.Kr.) og er én af de i alt 130 fredede fortidsminder i Aarhus Kommune.

Turen er en del af fejringen af den nationale Fortidsmindedag. Fortidsmindedagens formål er at gøre opmærksom på vores mange spændende og seværdige fredede fortidsminder i land og by.

Fortidsmindedagen er en unik chance for at høre historierne om, hvordan Danmark er blevet det land, vi kender i dag, formidlet på en måde, der fænger og involverer hele familien.

Borum Eshøj - bronze-alderhøj og landskab

Undervejs vil turledere og arkæologer på Moesgaard, Marlene Sørensen og Lise Frost, fortælle om kæmpehøjen Borum Eshøj, om den omkringliggende gravplads og om bronzealderens landskab.

Der vil desuden være mulighed for at se nogle af de fascinerende fund fra bronzealderen helt tæt på.

Alle er velkomnej. Turen er dog primært rettet mod børn i alderen 8-12 år. Der vil være kakao, kaffe, te og boller i det rekonstruerede bronzealderhus samt mulighed for at vinde ”Årets Borum Eshøj quiz”.

Turen finder sted søndag 21. april kl. 10.00-12.00. Mødested: P-pladsen ved Borum Eshøj-huset

Pris: Pris: 150 kr. for voksne, 100 kr. for børn og unge under 18 år, 100 kr. for årskortholdere

Billet købes via Moesgaard Museums webshop: https://shop.moesgaardmuseum.dk/dk/momuevents

Læs Galten Folkeblad 17. april 2024

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-