Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

Spillemænd på Torvet

Torsdag den 27. juli kl. 19.30 vender sommerkoncerterne på Torvet tilbage efter sommerpausen. 

Her skal publikum møde De Dover Spillemænd, der blev dannet i 2000. 

»Vi var nogle stykker, der med forskellig baggrund i spillemands- og folkemusikken ønskede at danne en gruppe, hvor vi har mulighed for at fordybe os i musikken og dermed udvikle os selv,« fortæller musikerne.

Navnet De Dover Spillemænd skyldes, at gruppen har tilknytning til (det gamle) Dover sogn ved Ry. 

Gruppen består af: Jørgen Nielsen (violin), Else Midtiby (violin), Ana Saptifrati (violin), Jette Waage (tværfløjte) og Michael Villadsen (kontrabas).

Traditionel folkemusik

Gruppens repertoire omfatter musik fra 1700-tallet til i dag. 

»Vores afsæt er i den traditionelle danske og skandinaviske spillemands- og folkemusik, men vi spiller også skotske og irske melodier,« lyder det fra spillemændene, der flere gange tidligere har optrådt ved de lokale sommerkoncerter.