Store udsving ved lokale skolevalg

Image
Store udsving ved lokale skolevalg
Liberal Alliances repræsentant i blå jakke argumenterede ihærdigt for at skaffe tilhængere til sit parti ved paneldebatten på Gyvelhøjskolen. Det lykkedes for så vidt at LA opnåede 18,3 procent af stemmerne ved skolevalget den følgende dag. Endnu bedre tag havde imidlertid den konservative pendant med 38,7 procent af stemmerne.
Markant borgerligt flertal ved sidste uges skolevalg på Gyvelhøjskolen. Radikalt anderledes forholdt det sig i Skovby og Stjær.
Ungdomspolitikeren fra Det Konservative Folkeparti har øjensynligt haft stor gennemslagskraft overfor tilhørerne, da der i onsdags var paneldebat i den gamle gymnastiksal på Gyvelhøjskolen.
I hvert fald scorede de konservative voldsomt over landsgennemsnittet, da skolens elever i 8. og 9. klasse den følgende dag var ved stemmeurnerne i forbindelse med Skolevalg 2017.
Her satte hele 38,7 procent af de stemmeberettigede kryds ud for de konservative. Tilsvarende klarede også Venstre og Liberal Alliance sig godt med henholdsvis 17,2 og 18,3 procent af stemmerne.
De tre borgerlige partier, der på Christiansborg udgør regeringsblokken, kunne således til sammen mønstre 74,2 procent af stemmerne.
Stort engagement
Som beskrevet i sidste uges Folkeblad har eleverne i forbindelse med skolevalget arbejdet med en række temaer omkring demokratiet, og pædagogisk leder på Gyvelhøjskolen, Gunnar Friedrichsen, er meget tilfreds med forløbet.
»Det har været godt arrangereret fra Folketingets side med alt det materiale, der fulgte med i forhold til at lave valgkort, stemmesedler m.v. Og paneldebatten kørte rigtig godt,« siger Gunnar Friedrichsen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 7. februar 2017
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block

Vi samler statistik ved hjælp af cookies

-