Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

OnlineAvis

Fem mænd anholdt efter indbrud på skole

Et indbrud natten til mandag på Låsby Skole kom til at involvere politifolk fra både Sydøstjyllands Politi og Østjyllands Politi.

Kl. 03.34 blev der slået alarm. Tyvene havde aflistet et sideparti til en værkstedsdør således at de kunne række ind og åbne via dørvrideren.

Inde i værkstedet stjal tyvene et antal to- og fire-hjulede køretøjer (crossmaskiner og ATV'er).

Da politiet modtog anmeldelse om, at nogen kørte rundt i området, blev en patrulje sendt til stedet.

Gerningsmændene fortsatte mod Århus hvorfor Sydøstjyllands Politi orienterede kollegerne i Østjyllands Politi, som lidt efter kl. 04 om natten traf dem nær Harlev. Her standsede politiet en bil som havde følge af to cross-kørere, som imidlertid fortsatte væk fra stedet.

I alt fem personer har været anholdt i forbindelse med sagen og de blev indbragt til afhøring på Horsens politigård. 

Der er tale om fem mænd: En 18-årig fra Tilst, en 18-årig og en 19-årig fra Århus, en 20-årig fra Hjortshøj og en 17-årig.