Afholdt organist forlader Galten Kirke

Image
Lars Rosenlund Nørremark har været organist ved Galten kirke siden 2001 og har bl.a. bidraget med talrige kirkekoncerter. Nu skal han være adjunkt ved Musikkonservatoriet.

Lars Rosenlund Nørremark forlader orgelbænken i Galten Kirke for  som adjunkt ved Musikkonservatoriet at undervise og forske i musikvidenskab.

Den 1. januar 2011, tiltrådte Lars Rosenlund Nørremark stillingen som organist ved Galten Kirke.

Lars havde allerede sin debut som organist ved Klosterkirken i Horsens, som bare 15-årig. Senere uddannede han sig som organist ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, og holdt debutkoncert i 2008 med højeste karakter, fra Aarhus Domkirke.

Efter endt uddannelse, underviste Lars i en årrække på Musikkonservatoriet. Sideløbende har han givet koncerter og spillet på adskillige orgler rundt om i Danmark, samt i Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien, England, Grækenland, Norge og Israel.

Samtidig med stillingen ved Galten Kirke, har Lars været tilknyttet Det Jyske Musikkonservatorium, samt Vestervig Kirkemusikskole, som underviser og foredragsholder. Desuden er Lars grundlægger af en international organisation som samler viden om historiske orgeloptagelser fra 1920 til 1960.

Ikke blot musikken har Lars’ interesse, men en uddannelse som Cand. Mag. i idéhistorie og religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, er der også blevet tid til samt talrige foredrag om musik og kunst.

Et væld af koncerter

Det er altså en kapacitet, der forlader orgelbænken i Galten Kirke, for at tiltræde stillingen som adjunkt ved Musikkonservatoriet. Her skal han undervise og forske i musikvidenskab.

Lars har gennem alle årene beriget Galten kirke med et væld af koncerter med klassiske musikere fra hele landet, når han har arrangeret og afholdt sine mange fyraftenskoncerter og senest de små musikalske åndehuller efter søndagens gudstjeneste.

»I stedet for at være ærgerlig over Lars’ afgang, glæder vi os i stedet over at have haft ham ansat ved kirken igennem næsten 11 år. Dette ikke kun på grund af hans enestående musik, men lige så meget på grund af hans pragtfulde humør og vindende væsen, såvel ved orgel som blandt menigheden og de ansatte,« lyder det fra Galten kirke.

Præsterne ved Galten kirke, Hanne-Lise Mandrup og Betina Hjorth Præstegaard har altid nydt samarbejdet med Lars, fordi han, som de udtaler, har en stor fornemmelse for gudstjenestens musikalske og liturgiske flow og en unik evne til at improvisere over relevante salmer og musik, som passer til lejligheden.

»Lars har altid sagt: ”at komme til orglet ved Galten Kirke, er som at komme hjem” og vi håber meget, at han også i fremtiden vil slå vejen forbi Galten kirke som vikar i ny og næ, til koncerter og andre festlige lejligheder,« lyder det videre fra Galten kirke.

For at tage officiel afsked med Lars, inviterer menighedsrådet til en uformel reception i sognegården, søndag den 26. september. kl. 12.00

Menighedsrådet håber, at mange vil komme og tage afsked med Lars Rosenlund Nørremark.

Læs Galten Folkeblad 22. september 2021

Del på
Tandlægernes Hus

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block