Galten Varmeværk bliver snart 90% brændselsfrit

Image
I forgrunden for Galten Varmeværk ses det nye varmepumpeanlæg med en udvidelse til højre i billedet.

Inden jul forventer Galten Varmeværk et nyt varmepumpeanlæg sat i drift.

»Det var lidt underligt at holde generalforsamling for 2020 med regnskab og så videre, da 2021 snart også er gået, men det var jo som alt andet på grund af corona,« konstaterer driftsleder Finn G. Sørensen, Galten Varmeværk efter sidste uges generalforsamling.

Bestyrelsen blev genvalgt, men Galten Varmeværk fik ny formand i Jens Ole Hegelund, som efterfølger Torben Jensen. Poul Erik Jørgensen blev næstformand, mens Charlotte Bundgaard fortsat er kasserer.Bestyrelsen består desuden af Torben Jensen, Leif Sørensen, og Per Christiansen.

Budgetter er overholdt

Regnskabet viste et lille overskud på 354.000 kroner og der blev udtryk ros for at budgettet var overholdt.

I beretningen var der mest fokus på det nye varmepumpeanlæg der hastigt er på vej. Det gør værket 90 procent brændselsfrit.

»Der forventes opstart/prøvekørsel inden jul. Her i 2021 – fra 1. januar til 1. september – har det eksisterende anlæg lavet cirka halvdelen af varmen. Med disse anlæg vil værket være fri for investeringer i det nuværende flisanlæg på ca 30 mio. kr. for at overholde emissionskravene fra 2025. Ddet vil – uden investeringer – kunne køre som reserve/spidstlast 1000 timer årligt,« siger Finn G. Sørensen.

Ellers var der i beretningen meget fokus på alle de krav fra Forsyningstilsynet (tidl. Energitilsynet) der efterhånden kommer.

»Alene nu, med de sidste tiltag fra Forsyningstilsynet fylder administrationen timemæssigt, næsten det samme som driften af værket,« siger Finn H. Sørensen.

Inkl. bestyrelsen var der 14 fremmødte ved generalforsamlingen.

Læs Galten Folkeblad 22. september 2021

Del på
SuperBrugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block