Herreligaspillere mødes til træningskamp i Stjærhallen

Image
-

Skanderborg AGF Håndbolds herreligahold spiller træningskamp lørdag den 27. juli kl. 13.00 i Stjærhallen mod Sønderjyske.

Skanderborg AGF Håndbolds sportschef Peter Bredal har til klubbens hjemmeside udtalt, at man har store forventninger til den kommende sæson.

Hen over sommeren er der kommet nye store profiler til sammen med klubbens egne talenter. Holdet er bl.a. blevet tilført den islandske landsholdsspiller Kristijan Kristijanson, samt den tidligere GOG-spiller Emil Lærke, der har været en tur forbi den Tyske Bundesligaklub TBV Lemgo i sidste sæson. Desuden vender Magnus Haubro tilbage til SAH efter ophold i bl.a. Ribe/Esbjerg.

Sønderjyske Herrehåndbold møder også op i Stjærhallen med et meget stærkt hold, der ofte har givet SAH store problemer i turneringen. De har fået tilgang af Patrick Volz fra SG Flensburg/Handewitt, Magnus Frederiksen fra HSG Wetzlar og Gabriel Ostad Setterblom fra norske Kolstad. Derudover råder holdet over et par danske U20-landsholdsspillere.

Dørene til Stjærhallen vil blive åbnet kl. 12.00, og i Stjær Boldklub håber man, at hallen vil blive fyldt godt op til kampen, ligesom det var sidste år, hvor Skanderborg AGF Håndbold ligeledes indledte den nye sæson med en træningskamp i Stjærhallen.

Læs Galten Folkeblad 24. juli 2024

 

Del på
Lejloghed sorring

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block