Kæmpe ryk-ind til åbent hus hos Falck i Galten

Image
Der var masser af mennesker forbi Falck i Galten i lørdags til åbent hus i tidsrummet kl. 9-14.

Over 1000 mennesker skønnes at have været forbi i forbindelse med lørdagens åbent hus-arrangement hos Falck i Galten.

I lørdags blev 50-året med  brandstation i Galten og 25-året for Falcks lokale tilstedeværelse markeret med et åbent hus-arrangement på Falck-
stationen på Marktoften. Og folk strømmede til i stort tal.

»Der var godt nok mange mennesker, helt indtil arrangementet sluttede kl. 14. Jeg tør  næsten ikke gætte på, hvor mange der var, men hver gang fire biler forlod P-pladsen kom der fire nye til. Jeg vil tro, at der har været over 1000 mennesker forbi,« siger brandstationsleder Ivan Nielsen og tilføjer:

»Det var dejligt med så stor opbakning. Det håber vi måske kan resultere i en ny brandmand/kvinde. Mange tog en folder med hjem og man kan altid kontakte os«.

Aktuelt kunne man godt tænke sig at supplere truppen med to-tre nye deltidsbrandfolk.

Ny brandbil vist frem

Ved åbent hus-arrangementet havde frivillige tændt op i en gammel gullaschkanon, der til lejligheden var ladet med chili con carne. Det var dog næppe til et udkald om halsbrand at der ved 11.15-trillede et eksemplar af Galten-stationens nye kommende brandbil ind foran stationen.

Østjyllands Brandvæsen har investeret i seks nye brandkøretøjer således at alle deltidsstationer får hver sit nye køretøj. Endnu mangler kun Galten og Skanderborg at få leveret deres.

»Vi får den først endeligt leveret efter sommerferien, og så skal vi til at omskoles og lære at kende den til brug. Fordelen ved at alle brandbiler bliver leveret ens, er at de folk som eksempelvis kører i både Galten, Hørning, Skanderborg og Ry kender materiellet,« siger Ivan Nielsen. 

Læs Galten Folkeblad 1. maj 2024

Se flere billeder fra åbent hus-arrangementet

 

Del på
Sparekassen Danmark

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block