Image
Sædvanen tro, har børnene fra Børnehuset Bakketoppen i Galten samarbejdet om et fællesprojekt til fordel for Danmarks Indsamling.
Projektet har stået på siden starten af oktober måned.
»Det er et spændende projekt som rummer kreativitet fra forskellige aldersgrupper - fra vuggestuen og helt op til storebørnsgruppen,« siger Bitten Bjerregaard fra Bakketoppen og tilføjer:
»Danmarks Indsamling er et projekt der åbner op for så mange læringsrum - rum som de voksne prøver at udfylde efter bedste evne sammen med børnene. I disse læringsrum er der blandt andet finmotorikken blevet udfordret i arbejdet omkring bordskånere, hårspænder, halskæder m.m., mens der sideløbende i andre arenaer er blevet bagt til den store guldmedalje.«
Fælles reflektion
Formålet med at arbejde i disse fællesskaber, er at få skabt mulighed for fælles reflektion og samtale børn og voksne imellem - over hvad de penge der bliver tjent kan bruges til.
»Vores empatiske følelser vækkes, og de samtaler vi kommer omkring, kan vi også sideløbende bruge til noget i børnehavens eget lille fællesskab,« betoner Bitten Bjerregaard.
Børnene fra storebørnsgruppen har hver især lavet en billedserie bestående af tre malerier, med hvert sit emne og omdrejningspunkt.
Det var disse billeder som i hele december hang til udstilling på Galten bibliotek.
»Da den store dag oprandt, den vi alle havde ventet på og snakket så længe om - lørdag den 17 januar - skulle projektet stå sin prøve. Bakketoppens børn havde inviteret forældre, søskende samt andre pårørende til Danmarks Indsamling på Galten bibliotek,« fortæller Bitten Bjerregaard.
Kæmpe opbakning
Her stod børnene for salget bag disken - og det var nogle meget stolte børn som solgte ud af projektets effekter. storebørnsgruppens billedserie skulle sælges via auktion, og hvert enkelt barn måtte selv svinge hammeren i bedste auktionarius-stil over egen billedserie, mens de var vidner til at forældre og bedsteforældre gang på gang overbød hinanden.
»Alt i alt endte børnene med at indsamle 11.200 kroner. Så flot! Det kunne vi ikke have gjort uden den fantastiske opbakning vi har fået fra børnenes familier og venner. Tak til alle,« siger Bitten Bjerregaard og retter desuden en tak til Galten Bibliotek for et godt samarbejde.
Del på