25-års jubilæum hos AVK

Image
Michael Dürr Sørensen har 18. april 25-års jubilæum hos AVK.

Michael Dürr Sørensen har den 18. april 25-års jubilæum hos AVK.

Michael startede sin tid hos AVK som fejedreng nogle timer om ugen efter skole, og da han fyldte 18 år, blev han ansat på aftenholdet på SAMA-lager.

Efter aftjent værnepligt kom han tilbage til AVK, hvor han blev ansat som produktionsmedarbejder i Hydrantafdelingen på ØST 1. Efter cirka et års tid blev Michael dog tilbudt at komme tilbage på aftenhold på SAMA-lager, hvilket han tog imod, og her var han samtidig sikkerhedsrepræsentant i 10 år.

I 2006 vendte han tilbage til ØST som produktionsmedarbejder på daghold. Denne gang til ØST 2, hvor han har været i forskellige arbejdsceller. Lige pt. arbejder Michael i Kuglekontra-afdelingen, hvor han også udfører diverse ad hoc-opgaver med bl.a. at oprette fejlrapporter. Det er desuden Michael, der producerer de store nye S36-ventiler, og det er også primært ham, som producerer de store Supa Maxi-koblinger.

Michael er kendt som en loyal, arbejdsom og kvalitetsbevidst kollega, der altid er parat til at hjælpe andre, når der er behov for det; fx ved IT-problemer eller lignende.

Michael bor i Voel med sin hustru Nina. I deres fritid bruger Michael og Nina en del tid på at passe hus og have, og derudover nyder de at køre ture – og også gerne at tage på ferier – på  motorcykel.

I disse coronatider er det desværre ikke muligt for AVK at fejre jubilaren, men man glæder sig til på et senere tidspunkt at fejre Michael på behørig vis og takke for en loyal og engageret indsats gennem i alle årene.

Læs Galten Folkeblad 15. april 2020

Del på
CT

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block