3,5 mio. kr. til aktivitetsområde i Låsby

Image
3,5 mio. kr. til aktivitetsområde i Låsby
En visualisering af en pyramide til crossfit-træning. Illustration: Labland Arkitekter.
Lokale og Anlægsfonden giver 3,5 mio. kr. til projekt i Låsby, der skal kombinere opsamling af regnvand med et af landets første aktivitets-områder med stort fokus på udendørs crossfit-træning.  
Det er som tidligere omtalt den såkaldte "Blochs grund" i Låsby, der bliver omdannet til et parkområde med bassiner til regnvandsopsamling og en række forskellige aktivitetsmuligheder målrettet både meget aktive crossfitudøvere og mere afslappet motion og ophold. 
Området var tidligere et erhvervsområde for virksomheden J.U. Bloch & Søn, der lukkede i 2005.
Med projekter imødekommer man samtidig et længe næret ønske i Låsby om et fælles udendørs samlingssted. I en række år har Blochs grund derfor været stedet, hvor byens fællesskab kunne foregå f.eks. til Skt. Hans bål eller når idrætsforeningens medlemmer skulle være aktive under åben himmel.
Sårbar overfor regnskyl
Problemet med Blochs grund og området omkring grunden er, at det er sårbart overfor de mere hyppige pludselige regnskyl med store mængder vand, der rammer Danmark som følge af klimaforandringerne. Det betyder, at der er stor risiko for oversvømmelser af såvel grunden som de omkringliggende bygninger. 
Derfor besluttede Skanderborg Kommune, at Blochs grund skulle ændres til et område, der kunne opsamle de stigende mængder regnvand.
Lokale og Anlægsfonden har tidligere taget initiativ til en række projekter, hvor kommunale tekniske anlæg udvikles til også at være rekreative opholdsområder og aktivitetspladser. Derfor blev fonden inviteret med i udviklingen af projektet i Låsby, som fonden nu har valgt at støtte økonomisk.
Søer, crossfit og udflugtsmål for plejecenteret
Bassinerne i det nye parkområde bliver udformet som små naturligt udseende søer med bevoksning. 
Til dagligt vil søerne rumme en mindre mængde vand, som dog kan udvides helt op til 25.000 kubikmeter ved de størst tænkelige regnskyl. En 700 meter lang sti omkring området vil binde otte aktivitetsområder sammen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 7. april 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block