400 års fødselar fejres i Skivholme kirke

Image
400 års fødselar fejres  i Skivholme kirke
På søndag er der festgudstjeneste i Skivholme Kirke i anledningen af kirkeklokkens 400 år.
Den 10. novmeber fejrer det, at man i år har kunnet glæde sig over tonerne fra kirkeklokken i Skivholme i hele 400 år.
Dagen starter med en festgudstjeneste i kirken kl. 10.30. Herefter er der mulighed for at komme en tur op i kirketårnet for at gratulere fødselaren - og takke for lang og tro tjeneste. 
Kirkeklokken er støbt 1613 i København af kongelig klokkestøber Borchardt Quellichmeier. Det fremgår af en latinsk indskrift på klokken, der oversat til dansk, lyder:
»Jeg sammenkalder de levende, når der er hellig forsamling, jeg begraver de døde, når de stedes til jorden. Borchardt gelgiesser gjorde mig i Herrens år 1613«
Efter turen i kirketårnet serveres en let frokostanretning i sognegården. I forbindelse med frokosten vil en foredragsholder fortælle om kirkeklokken og brug af kirkeklokker i det hele taget. 
Der serveres kaffe og æblekage imens vinderen af konkurrencen "kirkeklokken fortæller" afsløres. Vinderhistorierne vil blive læst op, så alle kan høre de fantastiske fortællinger.
Aktivitetsudvalget og sognepræst Thomas Frøkjær oplyser, at alle er velkomne. 
 
 
 
 
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block