46.600 kr. løbet ind til Knæk Cancer

Image
Galten/Skovby løber for Knæk Cancer var et af de lokale støtteinitiativer, som i lørdags blev synliggjort for seerne ved TV2's Knæk Cancer-show.

Søndag d. 18. oktober kl. 10, løb og gik Galten og Skovby 6. år i træk for at samle penge ind til Knæk Cancer.

Normalvis mødes deltagerne på Klank Idrætsanlæg til et fællesskab, godt humør, stort kagebord og amerikansk lotteri.

I år var dette anderledes. Fællesskabet blev et virtuelt fællesskab og et fællesskab som var skærpet til en gå- eller løbetur med kun de nærmeste. Kagebod blev der heller ikke noget af, da der, pga. forsamlingsforbudet, ikke var mulighed for at alle kunne samles.

»Det var virkelig ærgerligt at vi ikke kunne have vores kagebod, da vi ved, at frivillige altid er søde til at bage, og at deltagerne gerne betaler en høj pris for et stykke kage,« fortæller arrangørerne Nanna og Anika Behrendt.

Lotteri via Facebook

»Det gode humør kunne ingen dog tage fra os. Dette var tydeligt at se på billederne, der blev delt på Facebook begivenheden. Disse billeder viste familier, venner/veninder som i fællesskab kæmpede sig igennem så mange kilometer som muligt indenfor tidrammen af to timer. Det Amerikanske lotteri blev også muligt, dog på en anderledes måde, da det blev gennem en livestreaming på Facebook-begivenheden.«

Igen i år havde Pallesen Byg ApS meldt sig på banen og firmaet donerede 20 kr. pr. 2,5 km der blev gået/løbet.

»Det samarbejde vi har med Pallesen Byg er fantastisk. Det er en kæmpe motivation at du for hver 2,5 km du gennemfører, ved at der tilføjes ekstra penge til bekæmpelse af kræft. Vi er virkelig taknemlige for at Pallesen Byg hvert år bakker os op, også i år hvor det hele var lidt anderledes,« lyder det fra  Anika og Nanna Behrendt.

I år kom der også nogle nye sponsorer til. AVK støttede begivenheden med 20.000 kr., Leo Rasmussen med 1.000 kr. Og Viggo Ravn El med 1.000 kr. Desuden var der skænket gaver til det amerikanske lotteri fra lokale forretningsdrivende.

46.600 kr. til Knæk Cancer

Efter udløb af ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 28. oktober 2020

Del på
Frisør Bergfriedt

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block