50-års jubilæum

Image
Leif Munding kan fejre 50 års jubilæum hos Skovby Møbelfabrik.

Maskinsnedker Leif Munding, Herregårdsallé 9, Thorsø, kan mandag d. 29. juni fejre 50-års jubilæum hos Skovby Møbelfabrik A/S.

Leif kom som 16-årig i lære som maskinsnedker på fabrikken i Skovby, der på det tidspunkt beskæftigede ca. 25 medarbejdere.

En fabriksudvidelse i 1973 fordoblede kapaciteten, så samtidig med at Leif blev udlært, blev han ansat i maskinsnedkeriet, hvor han fik procesansvar for alt borearbejde på datidens mest avancerede maskiner.

Leif er en meget engageret medarbejder, der altid er parat til at tilegne sig ny viden og følge med den teknologiske udvikling, også selv om den i dag omfatter komplicerede computerstyrede anlæg og robotiserede processer.

Ud over at være en pligtopfyldende medarbejder, er Leif Munding også en meget afholdt kollega, der altid er imødekommende, i godt humør og klar til at hjælpe.

Det er et privilegium at have en dygtig medarbejder, der gennem 50 år har ydet et stort bidrag til udviklingen af processerne i sin afdeling og samtidig formår at yde en indsats for at vedligeholde en positiv virksomhedskultur, der går i arv til nye lærlinge.

Leif Munding vil på jubilæumsdagen blive fejret af firmaet med familie, venner og arbejdskolleger.

Læs Galten Folkeblad 24. juni 2020

Del på
SB

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block