Image
Unipak A/S' direktør, Henrik Harmsen (t.v.) sammen med eksportassistent Andrey Barashyvets, der er blevet et vigtigt bindeled for virksomhedens etablering af et datterselskab i Andreys oprindelige hjemland.
Unipak A/S i Galten vil imødegå salg af kopiprodukt ved etablering af datterselskab i Ukrane.
Galten-virksomheden Unipak A/S, som fremstiller tætnings- og smøremidler til VVS-branchen, åbnede den 1. december et nyt datterselskab i Ukraine, Unipak Ukraine LLC. Virksomhedens ejer og direktør, Henrik Harmsen håber, at det vil skabe flere danske arbejdspladser på fabrikken i Galten.
Unipak Ukraine LLC skal stå for salg og markedsføring af Unipaks produkter på det store ukrainske marked, et marked som Unipak er i færd med at generobre.
For et par år siden faldt Unipaks eksport til Ukraine således drastisk uden nogen logisk forklaring, men i foråret 2012 gik den chokerende sandhed op for Henrik Harmsen. Unipaks vigtigste produkt, paksalven Unipak, blev kopieret i Kina og solgt i stor stil på det ukrainske marked.
Læste om sagen i en pause
Beretningen om kopisagen, som blev bragt i pressen i efteråret 2012, blev bemærket af en herboende ukrainer, Andrey Barashyvets, under en pause på sit job som ufaglært havnearbejder.
Andrey, der har en universitetsgrad fra Ukraine, tog kontakt til Unipak., for som han fortæller: »Jeg tænkte, de må have brug for en medarbejder, der som jeg, både taler ukrainsk og dansk og samtidig har indgående forståelse for den ukrainske kultur.«
Henrik Harmsen var ikke længe om at lade sig overbevise om, at Andrey kunne være ”et godt kort på hånden” i bestræbelserne på at genvinde det ukrainske marked og ansatte derfor Andrey som eksportassistent.
I dag er de to netop hjemvendt fra Ukraine, hvor de har ansat en lokal direktør og fået nøglerne til det nye lejemål i Zhetomyr 120 km vest for Kiev.
»Det er vores klare ambition, at det nye datterselskab skal opnå en førende markedsposition i Ukraine på samme måde, som det er sket for vores datterselskab i Polen,« fortæller Henrik Harmsen.
I Polen etablerede Unipak i 2002 datterselskabet Unipak Polska, der i dag er markedsleder i Polen. Det polske marked er samtidig blevet Unipak A/S' største enkeltmarked.
»Jeg forventer, at en voksende efterspørgsel fra øst vil skabe behov for øget bemanding i vores produktion her i Galten,« siger Henrik Harmsen videre.
17 medarbejdere i Galten
Unipak A/S blev grundlagt i Århus i 1942 og er en 100% danskejet virksomhed som i dag er repræsenteret i mere end 20 lande i Europa og Asien. Næsten 90% af produktionen går til eksport. Unipak A/S flyttede i efteråret 2008 produktionen fra Brabrand ved Århus, til et nyopført domicil i Galten, hvor man i dag beskæftiger 17 medarbejdere med fremstilling og salg af virksomhedens mange produkter.
Del på