Efter en aflyst koncert i november, lykkedes det at få Alberte Winding og band på scenen i BIO Huset.
Som et nyt tiltag fra musikkoordinator Torben Skjøtts side, vil der til de næste musiktilbud være anmeldelse af koncerter fra en publikummer i salen.
Denne gang er det Kauri Drøgemüller. Kauri er pædagog ved Columbusskolen og tidligere deltidsbrandmand på stationen i Galten.
Af Kauri Drøgemüller
Vores første koncert sammen i Bio Huset - kun 5 minutter fra hjemmet.
Min kone og jeg fik for seks måneder siden vores tredje barn. Det sætter begrænsninger for hvornår og hvor meget man kan tage i biograf og til koncerter.
Men hvis man kun er 5 minutter hjemmefra, så hjælper det på de begrænsninger. Min kone og jeg var så heldige at have bedsteforældre til at agere barnepige imens vi fik lov til at gå til koncert med Alberte.
Der var hurtigt ro på hjemmet og vi kom faktisk afsted i så god tid at vi besluttede os for at tage en drink på Cafe Norr inden vi skulle i Bio Huset.
Udsolgt i løbet af 24 timer
Alberte blev præsenteret som en rockstjerne, fordi Biohuset fik solgt alle billetter på 24 timer.
Jeg sad forrest i salen og til at starte med kom Alberte og hendes bedre halvdel Andreas Fuglebæk ind alene på scenen uden band. Alberte startede med at undskylde at hun var hæs. Parret havde skrevet nogle nye numre som de gerne ville spille for os.
I starten af koncerten tænkte jeg at man faktisk ikke kunne høre hun var hæs når hun først gik i gang med at synge, men det blev mere tydeligt som koncerten skred frem at hendes hæse stemme var udfordret i nogle af sangene.
Jeg har det ofte sådan når jeg er til koncert at jeg helst vil høre de numre jeg kender og kan synge med på og ikke kun de nyskrevne. På det punkt skuffede koncerten ikke. Jeg nød de få numre Alberte og Andreas sang sammen, og jeg synes det er imponerende, at nogen kan synge sådan, specielt en 60-årig hæs kvinde.
Gode introduktioner
Hele bandet kom på scenen og koncerten kom rigtig i gang, der blev spillet god og underholdende musik som man kender.
Der blev endda også plads til at synge sange fra børnealbums-
delen af hendes repertoire. Jeg kunne godt lide at mange af hendes sange blev introduceret med en anekdote om hvorfor hun havde skrevet lige netop denne sang. Alberte brugte mange lejligheder igennem koncerten til at vise omsorg for publikum: Var vi kommet godt igennem Corona? Havde vi det godt? Hvad havde vi lavet i påsken?
Der blev plads til et ekstranummer, Alberte sagde venligt men klart, at det kun blev ét ekstra nummer. Men heldigvis var der fuld ”Tju bang” også på ekstranummeret, et nummer som jeg personligt selv sætter stor pris på og som jeg tydeligt kan huske, da jeg hørte for første gang som barn på en legeaftale i Skovby Nord.
