Alligevel ingen juleaftensgudstjeneste i Skovby-hallen

Image
Skovby kirke. Foto: Niels-Ole Ankerstjerne

Nye covid-19-restriktioner spænder ben for Skovby kirkes "halgudstjeneste" i Skovby.

Som omtalt i sidste uges blad var det meningen, at juleaften i Skovby i år skulle foregå i hallen, så der kunne blive plads til alle på en forsvarlig måde.

Skovbyskolen havde beredvilligt åbnet dørene. Der var givet tilladelse fra biskoppen. Politi og brandvæsen var orienteret. Der var bestilt kæmpejuletræer og lyskæder i vilde længder. En ny alterdug var undervejs. Lydprøven gik godt. Der var eksperimenteret med granguirlander. Frivillige havde meldt sig til klargøring, rengøring og oprydning af hallen i dagene før, under og efter juleaften.

Og det er tilladt at fejre julegudstjeneste med 130 mennesker i hallen, men ikke nødvendigvis gavnligt.

Efter udmeldingerne fra myndighederne i sidste uge har menighedsrådet ved Skovby Kirke derfor besluttet, at gudstjenefejringen flytter tilbage i kirken, hvor knap så mange vil være forsamlet.

I Skovby Kirke er der plads til 50 personer ved hver af de nu fire gudstjenester kl. 10.30, 12.00, 13.30 og 15.00, og pladserne fordeles efter ”først til mølle”- princippet.

Dørene bliver åbnet 20 minutter før.

Læs Galten Folkeblad 16. december 2020

Del på
Fri BikeShop Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block