Almost Perfect indleder koncertrække på Torvet

Image
Almost Perfect spiller på Torvet i Galten.

Torsdag den 8. juni kl. 19.30 indledes rækken af sommerkoncerter på Torvet.

Det er efterhånden blevet en tradition at Almost Perfect indleder koncertrækken, og de ni musikere glæder sig.

»Vi har igen i år, sammensat et varieret koncertprogram, og har et par nye navne på i denne sæson: Revival Band og Nononsense. Vi ser frem til at byde publikum velkommen til nogle hyggelige aftener, hvor Torvet fyldes med glad musik,« siger Tove Severinsen fra Bio Huset og tilføjer:

»Vi byder på alt fra jazz, til popmusik, til blød gammel rock, til spillemandsmusik, ja selv en omgang med Låsby Harmonikaklub har vi sat på programmet.«

Der er fri adgang og fra Bio Husets side håber man, at mange vil sætte kursen mod Torvet de syv torsdage med koncerter hen over sommeren: 8/6, 15/6, 22/6, 29/6, 3/8, 10/8 og 17/8

»Vi har som tidligere en lille bod med salg af kioskvarer og vi stiller stolene frem, så der er også siddepladser,« siger Tove Severinsen.

Læs Galten Folkeblad 7. juni 2023

Del på
Bio Huset

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block