Arrangørerne løb med en af guldmedaljerne

Image
Der blev spillet med stor koncentration og finesse ved DM i minigolf.

Den yngste deltager var 10 år, den ældste 82, da Galten-Skovby Minigolf i weekenden lagde baner til årets DM på betonbaner.

Som udenforstående var det imponerende at skue den finesse deltagerne lagde for dagen.  Selv med bind for øjnene ville deltagerne givetvis være i stand til at besejre almindelige lejlighedsudøvere af minigolf.

På anlægget herskede der en både afslappet og samtidig koncentreret stemning under konkurrencerne lørdag og søndag.

Værterne fra Galten-Skovby Minigolf imponerede både på og uden for banen.

»Rammerne og forholdene har været helt igennem fantastiske, og vi har næsten heller ikke kunnet sætte en finger på vejret under selve mesterskabet, som er blevet afviklet i overvejende solskin,« lyder det fra forbundet efter stævnet.

Mesterskabet blev åbnet med en markering af Dansk Minigolf Unions 70 års jubilæum, hvor man i fællesskab sang nationalmelodien og fødselsdagssang. Herefter uddelte Dansk Minigolf Union en speciallavet jubilæumsbold til alle deltagere, samt var værter ved kaffe og “minigolf-kager” hele weekenden.

Flotte resultater af lokale spillere

På banen blev der gået til den og leveret både imponerende 1’ere og puts. Også de lokale spillere imponerede i flot stil.

Erna Gadeberg fra Galten-Skovby Minigolf spillede sig til en flot fjerdeplads i Veteran Damer, hvor hun var blot to slag fra en podieplads.

De tre unge lokale DM-debutanter Mads Petersen, Rune Kjeldahl Lassen og Emil Timm Meldtvedt spillede ligeledes en rigtig flot første turnering, hvor de endte som henholdsvis nummer 4, 6 og 7. På fjerdepladsen sluttede Mads på samme antal slag som rækkens nummer 3, men grundet en større difference i sine runder, måtte han se sig slået af Aarhus-drengen Nicklas Fast Veinholt, der løb med bronzemedaljen. De tre lokale drenge kan dog være stolte af deres flotte debut.

Når vi taler om flotte og imponerende resultater, så kan vi absolut heller ikke komme uden om formand Thomas Drivsholm, der mere end levede op til favoritværdigheden på hjemmebanen.

Han tog først og fremmest ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 1. maj 2024

Del på
Galten Byfest

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block