Adskillige ugers isolation i Italien under Covid-19 fik mange tanker til at strømme gennem hovedet på den professionelle cykelrytter in spe, Asbjørn Hellemose fra Galten.
I december bragte Folkebladet en artikel om Asbjørn Hellemose fra Galten, der her i 2020 ville forfølge drømmen om at tilkæmpe sig en professionel kontrakt som afsæt til en karriere som professionel cykelrytter.
Første skridt var en kontrakt med det schweizisk/italienske talenthold VC Mendrisio med mulighed for at køre i nogle af de største løb for U23-aldersklassen.
»Jeg flyttede sydpå 1. februar. Den første måned boede jeg sammen med min kæreste hos min kærestes far i det nordlige Schweiz, inden min lejlighed i Como, Italien, var klar 1. marts. Herfra kunne jeg tage togturen gennem Schweiz på fem timer, når jeg havde ting jeg skulle i Italien, f.eks. da jeg i starten af februar skulle have testet mit udgangspunkt efter vintertræningen i Danmark, ved en Vo2 maks-test med iltmaske på Mapei Sportcenter,« fortæller 21-årige Asbjørn Hellemose.
Tilfreds sportsdirektør
Resultatet var både Asbjørn og holdets sportsdirektør ret tilfredse med. En uge senere stod den på 10 dages træningslejr i Toscana med teamet.
»Her skulle vi rystes sammen, men også "pisse territorium af" og vise hvem der var kommet bedst gennem vinteren. Især de sidste tre dage af træningslejren var vigtige, da vores sportsdirektør kom ned og observerede i følgebilen. Her skulle vi vise ham hvem der skulle udtages til de største løb de kommende måneder, så vi vidste allerede at disse tre dage ville være rent cykelløb,« fortæller Asbjørn.
Faldt godt til trods sprogbarriere
At der først var "eksamen" de sidste tre dage betød ...