AVK kom sikkert i gang efter Covid-19-test

Image
Corona-test hos AVK d. 4. januar. Foto: AVK

For at passe på hinanden og forebygge spredning af Covid-19 fik alle medarbejdere på AVK’s lokationer i Galten og Skovby tilbud om, at blive testet for covid-19 ved opstart efter juleferien.

Mandag d. 4. januar 2021 blev alle medarbejdere i Skovby derfor fra morgenstunden testet for Covid-19-smitte, og på Søndergade blev medarbejderne testet omkring middagstid – og kl. 12.45 fik alle glædeligvis beskeden om, at de var testet negative.

Således er AVK kommet godt og sikkert i gang med 2021.

Nedbrydning i gang

Samme dag tog forberedelserne til opførelsen af et nyt AVK administrationsbyggeri ved Søndergade fart med nedbrydning af det hidtidige tankanlæg på Søndergade 40. "Den store grab” fik med ganske få tag afmonteret de store jernbjælker, som holdt taget på det gamle tankanlæg. Arbejdet forventes afsluttet i løbet i uge 3.

På Søndergade 44 gik arbejdet i gang med at fjerne asbest fra den gamle villa. Dette blev overværet af myndighederne, som kunne konstatere, at det blev håndteret forsvarligt.

Nedbrydningen forventes her afsluttet i uge 4.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block