Bedemand overlader tøjlerne til sin datter

Image
Bedemand overlader tøjlerne til sin datter
Du skal være et menneske med et lyst sind for at arbejde i sort tøj, plejer Søren Erik Ballegaard at sige og det lyse sind har han givet videre til sin datter, Gitte Ballegaard Reher, der efter 21 år i familievirksomheden nu har overtaget lederrollen i forretningen.
»At være bedemand er ikke et job, det er mere en livsstil,« mener Søren Erik Ballegaard, der i næste måned fylder 70 år og netop har overdraget Galten Begravelsesforretning til sin datter, Gitte Ballegaard Reher.
Det er langt fra nogen pludselig beslutning, men derimod et generationsskifte, der har været planlagt i adskillige år. 
- Allerede mens min kone levede, planlagde vi, at Gitte skulle overtage forretningen med udgangen af det år, jeg blev 70 år, så det er en seks-syv år siden, siger Søren Erik Ballegaard. 
Siden 1934 har familien Ballegaard drevet Galten Begravelsesforretning, og nu er tredje generation klar til at overtage tøjlerne.
44-årige Gitte Ballegaard Reher, har været med på sidelinien, siden hun var 16 år, og siden 1992 har  hun været fastansat hos sin far. 
En livsstil
Men fra 1. marts i år er rollerne byttet om. Gitte er nu indehaver af forretningen og dermed også chef for sin far. 
- Det har jeg det godt nok med. Så kan jeg begynde at leve en mere normal tilværelse, siger Søren Erik Ballegaard og uddyber straks.
- Det er en livsstil at være bedemand, forstået på den måde, at du aldrig ved, hvornår du skal på arbejde. Når telefonen ringer, ved du aldrig, om det er en privat samtale eller et dødsfald, hvor du må af sted. Man bliver ofte ringet op sent om aftenen, om natten eller tidligt om morgenen, og så skal man være klar, forklarer han, der nu i stedet kan se frem til to arbejdsdage om ugen. 
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 12. marts 2013 via e-paper-linket i venstre side
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block