I forbindelse med Torvedagen lørdag får Galten en mængde nye, bløde borgere.
Her har Galten-Skovby City i samarbejde med byfesten sørget for, at Den Store Bamsefabrik besøger Torvedagen.
I tidsrummet kl. 9-13 kan alle her erhverve en favoritbamse for blot 75 kroner
»Vi har allesammen brug for en ven – en ven vi kan kramme,« lyder det fra Bamsefabrikken, som, foruden krammebamserne, også tilbyder et udvalg af tøj som deres nye ejere kan klæde bamserne på med – f.eks. røde kjoler, bikinisæt og amerikansk fodbold-sæt. Der er altså mulighed for at købe bamsetøj med mange forskellige temaer og anledninger.
»Børn elsker deres bamser både til at lege med i hverdagen og til at sove med. Vi har samlet et udvalg af vores populære bamsetøj, som børn kan bruge til at fordybe sig endnu mere i legen,« meddeler Den Store Bamsefabrik. Lørdag formiddag finder man bamsefabrikken på P-pladsen ved Netto.