Biler, øl og god musik til Mens Night

Image
Biler, øl og god musik til Mens Night
Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) var på charmeoffensiv i Galten i forbindelse med Mens Night. Hun nøjedes ikke med at uddele røde roser, men forsøgte sig - efter lettere pres - også med at svinge markedshammeren. Slaget rakte dog ikke til at få klokken til at ringe.
For første gang prøvede GMF at kaste sig ud i en mere mandlig udgave af open by night i torsdags – med succes.
På Søndergade blev man i torsdags mødt af glade og positive mennesker, der var taget til Mens Night. 
Butikkerne holdt åbent til kl. 21, gaden var pyntet op med veteranbiler og stande af enhver slags, og for enden var scenen stillet op, så bandet Gas-Bi-dua kunne give den hele armen.
Midt på Søndergade, var der opstillet en markedshammer, og trods lidt startproblemer i form af en knækket svejsning, lykkedes det at præmiere tre mænd over 40 år og tre under 40 år.
De fine præmier, var sponsoreret af byens butikker.
»Vi er godt tilfredse med arrangementet. Det gik helt som forventet,« siger Christian Berger, formand for GMF.
»Der var mange fine biler som Corvetteklubben viste frem og vi havde travlt i butikkerne,« siger Christian tilfreds og ser frem til at arrangementet næste år kan afvikles på Torvet, hvor det til den tid er færdigrenoveret og så vil der være plads til lidt flere udfoldelser.
»Det er jo første gang arrangementet løber af stabelen, og sådan noget skal jo lige sparkes i gang, så vi regner stærkt med at der kommer endnu flere mennesker næste år,« fastslår han og skyder på at omkring 300 mennesker var samlet til koncerten hvor Gas-Bi-dua  sluttede aftenen af og det gik ikke stille for sig.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block