Bio Huset gjorde status over 2014

Image
Bio Huset gjorde status over 2014
Beskedent fremmøde til Bio Husets generalforsamling.
Med deltagelse af blot 12 medlemmer - udover bestyrelsen - var fremmødet beskedent, da der forleden blev afholdt generalforsamling i Galtens "kulturdynamo", Bio Huset.
Således gav det ikke dirigent Ole Drøgemüller sved på panden at styre debatten.
I bestyrelsens beretning skuede formanden Tove Severinsen dels tilbage på 2014 og fremad med hensyn til arbejdsplanen for 2015.
»Kultursalonen er blevet skudt i gang, og vi glæder os til at vise hvad vi har tænkt med den i løbet af året. Glasgangen benyttes nu som depot og udstillingsområde. Vi kunne tænke os, at isolere glasgangen så den kan blive bedre udnyttet året rundt,« sagde Tove Severinsen blandt andet.
Kendte navne på vej
Hvad angår det kulturelle omtalte Tove Severinsen et samarbejde med Galten kirke omkring H. C. Andersen og forfatterens forhold til kristendommen. 
Foruden foredrag og læsning af eventyr vil året slutteligt byde på et stort arrangement den 5. oktober i Bio Huset med Ghita Nørby og Lars Hannibal.
Der er ligeledes skrevet en ny kontrakt med journalisten Anders Agger, som 26. november atter kommer på besøg. Dette i kølvandet på en enorm efterspørgsel på billetter til Aggers første foredrag i Galten.
Ligeledes lægges der op til at benytte sig af de nye teknologiske muligheder.
»Vi vil arbejde for flere arrangementer hvor vi streamer TV-transmissioner; f.eks. Le Mans-motorløb og Melodi Grand Prix,« siger Tove Severinsen.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 30. marts 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block