Bio Huset har opgraderet teknologien

Image
Bestyrelsen i Bio Huset glæder sig over, at man efter investeringer i nyt udstyr atter kan præsentere det ypperste inden for billede og lyd.

Bio Huset har på flere fronter rustet sig til fremtiden med nyt teknisk udstyr.

Bio Huset har netop fået installeret en ny 4K digital-projektor baseret på laserteknologi som lyskilde. Den erstatter den gamle digitale projektor med en Xenon-lampe.

I samme forbindelse var det nødvendigt, at udskifte salens sølvlærred med et nyt hvidt lærred.

»Det giver et helt andet visuelt udtryk med et billede der står meget skarpere og hvor kontrastforholdet er helt anderledes, end vi har set tidligere,« fortæller Tove Severinsen.

Knivskarpt billede og lyd

I efteråret fik Bio Huset desuden udskiftet en defekt lydprocessor og i samme forbindelse monteret nye højtalere i salen.

»Bestyrelsen udtrykker stor glæde og tilfredshed over, at vi igen kan præsentere det allerypperste udstyr og tilbyde vores gæster den unikke oplevelse, som det er at se film i biografen i selskab med andre og med billede og lyd, som står knivskarp,« siger Tove Severinsen. 

Læs Galten Folkeblad 29. november 2023

Del på
Leo Rasmussen

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block