Blåt flertal ved skolevalg på Gyvelhøjskolen

Image
Blåt flertal ved skolevalg på Gyvelhøjskolen
Samfundsfagslærer Martin Schaumann i færd med at instruere 9.x. forud for valghandlingen. »Lad nu være med at stemme på julemanden,« lød hans eneste formaning, der kunne komme i nærheden af at påvirke elevernes stemmeafgivning.
I lighed med talrige folkeskoler landet over var der i torsdags valgdag på Gyvelhøjskolen.
Gyvelhøjskolens tre 8. klasser og to 9. klasser skulle i stemmeboksene for første gang og afgive deres stemmer til Skolevalg 2015.
Valghandlingen var kulminationen på tre ugers arbejde omkring initiativet, der har haft sigte på at gøre eleverne til aktive vælgere, når de engang opnår stemmeret.
»Vi har benyttet emnet som en del af samfundsfag med undervisning i, hvad det vil sige at være aktiv og deltage i demokratiet,« siger Martin Schaumann. Foruden at være administrativ leder på Gyvelhøjskolen har han desuden undervist i samfundsfag.
25 mærkesager
Som oplæg til Skolevalg-projektet har undervisningsmaterialet indeholdt 25 mærkesager.
»Der har været opgaver som har lært eleverne at argumentere for deres synspunkter og selvfølgelig blive udfordret på dem,« forklarer Martin Schaumann.
Sammen med sine to samfundsfag-lærerkolleger har han oplevet stor entusiasmne blandt mange af eleverne.
»De af eleverne, som jeg har undervist, har været enormt aktive og er gået til arbejdet med krum hals. En af mærkesagerne som har optaget eleverne har været at tillade alle hunderacer ud fra det synspunkt at det er ejeren mere end hunden det kan være galt med,« siger Martin Schaumann og tilføjer:
»Et andet emne som hittede voldsomt var aktiv dødshjælp. Det skulle man efter elevernes mening selv have lov til at vælge, om man ville gå ind for. Generelt kan man dog godt mærke, at politik og det at skulle stemme er noget som ligger langt væk fra de flestes verden netop nu,« siger Martin Schaumann.
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 3. februar 2015
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block