I en ny forsøgsordning får 27 landsbyer i Region Midtjylland hver stillet en gratis elcykel til rådighed. Projektet skal teste, hvordan et to-hjulet transportmiddel kan forbedre de lokales mobilitet.
Ud af 65 ansøgninger har Region Midtjylland nu udvalgt 27 landsbyer, der skal være med til at teste, om en delecykel på el kan være et alternativ til bilen – og samtidig være med til at styrke det lokale fællesskab, når man bor på landet.
Indtil den 30. juni kunne alle landsbyer og lokalområder i Region Midtjylland med op til 3.000 indbyggere søge om at deltage i projektet Delecyklen og få stillet en gratis el-delecykel til rådighed i ca. 12 måneder.
Projektet er en del af regionens arbejde med at støtte aktive landsbyer og landdistrikter og mere bæredygtig mobilitet. Håbet er, at elcykler på længere sigt kan blive en del af løsningen på, at der nogle steder er langt mellem busser og stoppesteder, og at mange familier derfor anskaffer bil nummer to eller tre.
»Det er klart, at de 27 el-delecykler ikke er en erstatning for kollektiv trafik, men det et forsøg i bestræbelserne på at finde ny transportformer og samtidig udvikle landsbyerne. Vi forventede 10-15 landsbyer, men den store interesse og mange gode ansøgninger har fået os til at udvide projektet, så flere kan være med. Det er jeg både glad for og stolt af,« siger Bent B. Graversen (V), udvalgsformand for Udvalget for Regional Udvikling.
På plads fra august
Region Midtjylland sørger for, at hver af de 27 landsbyer får en online booking-platform til deres elcykel eller el-ladcykel. Herudover står regionen for fuld service af cyklerne, så landsbyerne ikke har udgifter med forsøget.
Landsbyer, der har brugt elcyklerne meget, vil efter forsøgsperioden få tilbudt at beholde elcyklerne og selv føre deleordningen videre.
»Cyklerne kommer ....
Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 24. juli 2024