Busrute via Galten-Skovby får selvstændig køreplan

Image
Busrute via Galten-Skovby får selvstændig køreplan
Lokale brugere af rute 952X skal fremover kigge efter rute 913X.
1. juli 2018 er der køreplanskift for Midttrafiks busser. For langt de fleste ruter er der ingen eller kun få ændringer. Kunderne kan allerede nu finde den nye køreplan på midttrafik.dk eller i Rejseplanen.
Selvom der kun er tale om få ændringer, så opfordrer Midttrafik til, at kunderne orienterer sig på midttrafik.dk eller i Rejseplanen.
Midttrafik har lavet de nye køreplaner på baggrund af ønsker fra kommuner og Region Midtjylland, som bestiller den kollektive trafik hos Midttrafik, og med input fra kunder, chauffører og busselskaber om erfaringer med de nuværende køreplaner.
De køreplaner, som der sker ændringer med, har været igennem en offentlig høring i januar 2018. Alle bemærkninger er sagsbehandlet og forelagt de enkelte kommuner og Region Midtjylland.
913X: Silkeborg-Galten/Skovby-Aarhus
I Galten Folkeblads dækningsområde er der en væsentlig ændring:
Ture via Galten/Skovby på rute 952X flyttes fra 1. juli til en selvstændig køreplan rute 913X Silkeborg-Galten/Skovby-Aarhus. 
Formålet er ifølge Midtrafik at gøre køreplanen for rute 952X mere overskuelig, og dermed gøre det nemmere for kunderne at tage den ”rigtige” bus, når de rejser fra Aarhus mod Skovby/Galten eller Silkeborg.
I den foregående køreplan var der to busser fra rute 952X, som kørte fra Aarhus mod Silkeborg med 5 minutters mellemrum.
Læs Galten Folkeblad 26. juni 2018
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block