Comeback for en dag

Image
Comeback for en dag
Gitte Højgaard overtog for 10 år siden frisørsalonen på Hovedgaden i Låsby fra Jørgen Bak, som på fredag igen
griber saksen for en enkelt dags skyld. Og han forsikrer, at han har holdt sine færdigheder ved lige med familien som modeller, siden han gik på pension.
Pensioneret frisør griber saksen i forbindelse med fælles mærkedag i 'By Højgaard'-salonen i Låsby.
På fredag d. 11. november er det 10 år siden Gitte Højgaard overtog Jørgen Baks frisørsalon på Hovedgaden i Låsby.
Samme år havde Jørgen Bak 40 års jubilæum med salonen, som hans far forinden drev gennem 31 år.
Det fejrer Gitte og Jørgen med en lille "reunion" fredag den 11/11 fra kl. 9.30 til 17.30.
»Vi klipper uden tidsbestilling hele dagen for en flad 50'er, fordi vi tilsammen har drevet salonen i 50 år,« fortæller Gitte Højgaard. 
Sjovt indslag
På dagen er det samtidig indehaverens 37 års fødselsdag, og derfor giver hun 37 procent rabat på alle produkter som en "fødselsdagsgave" til kunderne.
Om baggrunden for hele jubilæums- og fødselsdags-gimmicken siger Gitte:
»Vi tænkte, det ville være et sjovt indslag at holde en reuniondag i stedet for en almindelig reception. Men derfor er alle alligevel velkomne til at komme og hilse på - også selvom de ikke skal klippes.«
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block