Corona-status for Skanderborg Kommune d. 4. januar 2021

Image

Skanderborg Kommune  meddelte mandag, at der i løbet af det seneste døgn var registreret 24 nye smittede med Covid-19.

De smittede det seneste døgn kommer primært fra Skanderborg, Ry og Låsby. På de seneste syv dage er 165 smittede. Det svarer til en incidens (antal smittede pr. 100.000 borgere på syv dage) på 263.

»Det er ligesom i mange andre kommuner fortsat et højt incidenstal. Vores kriseledelse følger situationen tæt og er i løbende dialog med sundhedsmyndighederne,« meddeles det på Skanderborg Kommunes hjemmeside.

»De første vaccinationer af vores ældre borgere på plejecentrene er overstået. Det er forløbet planmæssigt og uden bivirkninger. Omkring 90 pct. af vores ældre har sagt ja tak til vaccinen. En fjerdedel af personalet er også tilbudt vaccine i første omgang.«

Det er de nationale sundhedsmyndigheder, som står bag prioriteringen af, hvem der skal tilbydes vaccine hvornår.

»På ældre- og handicap-området er vi aktuelt i gang med at planlægge tilbud om vaccine til borgere i hjemmeplejen over 65 år, som modtager både praktisk hjælp og støtte. Der er endnu ikke fastlagt en dato for start på vaccination af den målgruppe,« lyder det videre fra Skanderborg Kommune idet med formaner:

»Der er lys for enden af tunnellen, men det er vigtigt, at vi alle sammen fastholder de gode vaner og tænker os om i de kommende måneder: Hold afstand, hold en god håndhygiejne, og hold dig til fysiske besøg fra/hos en meget begrænset flok. Hold ud.«

Hvis du vil dykke længere ned i tallene – både for Skanderborg Kommune og andre kommuner – kan du gøre det her på temasiden fra Statens Serum Institut.

Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block