Cykelvennerne Galten kom - igen - forbi Skovbo

Image
Cykelvennerne Galten  kom - igen - forbi Skovbo
Forrige lørdag formiddag i forbindelse med en af træningsture havde CVG - Cykelvennerne i Galten - meldt deres ankomst hos døgninstitutionen Skovbo i Skovby.
På dagen stod børn og voksne på Skovbo klar til at modtage og byde på en kop kaffe. 
»Cykelvennerne i Galten havde igen en stor check med - 20.000 kr. En flot donation som Skovbo vil anvende til vedligeholdelse og udvikling af Skovbos cykelpark,« fortæller forstander Gunner Dalgaard.
Baggrunden for dette års donation var noget helt særligt og unikt idet 14 medlemmer af Cykelvennerne i foråret 2014 kørt cirka 6500 trænings-kilometer for i juli 2014 at cykle fra Galten Hallen ned i gennem Europa til det legendariske bjerg, Mont Ventoux – også kaldet ”det skaldede bjerg”. Alle 14 deltagere gennemførte turen.
Ud over donationen til Skovbo har Cykelvennerne også doneret penge til julemærkehjemmet i Jylland. 
»Skovbo glæder sig rigtig meget over den flotte donation, Det er altid glædeligt, når andre har øje for vores institution,  hvor cirka 40 børn og unge med handicap bor eller er i aflastning,« siger Gunner Dalgaard.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block