Da Galten gik smørrebrøds-amok

Image
Da Galten gik smørrebrøds-amok
Slagtermester Brian Kimose måtte i fredags konstatere, at efterspørgslen på SuperBrugsens smørrebrødstilbud oversteg alle forventninger. Klokken 11.30 måtte delikatesse-afdelingen melde udsolgt. Da var samtlige 2000 stykker smørrebrød solgt.
Galtens borgere er glade for smørrebrød. Hele 2000 stykker forsvandt på få timer i fredags.
Hvis man vil holde på varerne, skal man undlade at annoncere i Galten Folkeblad.
Det erfarede SuperBrugsen i Galten i sidste uge. På bagsiden havde de annonceret med et slagtilbud i form af "Vild med dans-finalesmørrebrød" til kun 15 kroner per styk, og det var et tilbud, som mange ikke kunne stå for.
»Det har været helt vildt,« fortæller slagtermester Brian Kimose fra SuperBrugsen Galten.
Sammen med nogle kolleger mødte han ind klokken 4 fredag morgen for at gå i gang med at lave smørrebrødene. Forud for det har de brugt det meste af ugen på at forberede det.
»Vi har smurt 48 pakker rugbrød,« siger Brian Kimose med et smil.
Med 2000 stykker smørrebrød regnede de med, at der ville være nok til hele dagen. Men sådan gik det ikke.
»600 af dem var forudbestilt, mens de sidste 1400 blev købt på selve dagen. Og allerede klokken 11.30 var der udsolgt.Det har været lidt voldsomt - på den gode måde - og en kæmpe succes,« siger Brian Kimose, som lover, at successen vil blive gentaget.
»Jeg ved dog ikke hvornår. Nu skal vi lige "falde ned" efter det her,« fortæller en glad slagtermester.
Del på

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block