Demokrati og Fællesskab: Foredrag med Clement Kjersgaard i Harlev

Image
Clement Kjersgaard gæster 4. december Harlev til en aften om demokrati og fællesskab. Foto: Tommy Frost

Mandag d. 4. december sættes der i Harlev fokus på demokrati og fællesskab når Fællesskaberne, Harlev idræts- og Kulturcenter og Harlev Fællesråd står bag en aften med Clement Kjersgaard i Harlev Idræts- & Kulturcenter.

Tv-værten, kendt for skarpsindige debatprogrammer på DR, stiller ved arrangementet skarpt på demokratiets tilstand og søger at svare på spørgsmålet: Kan demokratiet tabe?

”Ja”, er det korte budskab fra Clement Kjersgaard. I 1990'erne forestillede vi os i vesten, at demokratiet og det frie marked ville sprede sig verden over. Men den globale dagsorden ligner pludselig – igen – en kamp for og imod demokratiet. Og udfordringerne for demokratiet kommer ikke kun udefra: I den vestlige verden – og også i Danmark – er der opstået en ny skepsis, når det gælder samfundets evne til at løfte og løse de opgaver, der mødes.

Det rejser også mere fundamentale historiske og filosofiske spørgsmål om, hvad vi mener med “demokrati” – og om hvordan begrebet har udviklet sig frem til i dag. For den uro og turbulens, der har præget de sidste 10 år, er ikke ved at nå sin ende – den er kun lige begyndt, mener Clement.

Globalt vs. lokalt

Hvorvidt udfordringer med at løfte og løse opgaverne i det globale demokrati også anes i det lokale demokrati, er også en refleksion værd. Således lægger arrangørerne op til en debat om nærmiljøets demokratiske udfordringer og den ”tilgang og vedholdenhed”, som er afgørende for at de frivillige, lokale institutioner, funktioner og fællesskaber kan fungere.  Dermed lægges op til refleksion hos den enkelte: Hvorledes skabes og bidrages til lokale demokratiske institutioner og sociale fællesskaber, som har til formål at løfte og løse de opgaver, som sikrer et attraktivt nærmiljø, til glæde for os alle.

Send gode spørgsmål

Der vil være god tid til spørgsmål fra salen efter foredraget. Interesserede opfordres til ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. november 2023

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block