Sommerkoncert med Hans Holm og de lokale kor i Framlev kirke.
Lørdag d. 10. juni kl. 15 er det muligt at opleve Hans Holm, manden bag de skønne melodier til bl.a. “Spænd over os dit himmelsejl” og “Livstræet” ved en koncert i Framlev kirke.
Sammen med kirkernes kor: spirekoret, børnekoret samt Harlev Koret og Michael Wedgwood bas, Gorm Øland, guitar vil Hans Holm opføre en række korværker, de fleste med hans egne melodier.
Publikum får også lejlighed til at synge med på et par sange.
Langt over 200 melodier
Hans Holm har en lang musikalsk karriere bag sig, først som musiklærer på seminariet, herefter i mange år som skattet musiklærer på Silkeborg Højskole og siden som freelancer. Han har opført et hav af egne musicals og kompositioner – ofte med sin kone Kis Holm, der har skrevet teksterne.
Han har komponeret langt over 200 melodier, som alle er kendetegnet ved at være meget sangbare.
Vel mødt til en festlig eftermiddag, hvor musikalsk livsglæde fra flere generationer udfoldes.