Image
146 svømmegladepersoner hoppede i vandet i Harlev Svømmehal på Den Store Svømmedag i søndags.
Svømmeglade mennesker i Harlev slog svømmerekord.
Søndag var det atter en gang tid til den landsdækkende event Den Store Svømmedag, hvor 38 svømmeklubber og -haller fra hele landet deltog. Også HIK- Svømning i Harlev tog udfordringen op, og det gik over al forventning.
»Vi fik rigtig mange til at trodse det ellers gode vejr og hoppe en tur i baljen i den gode sags tjeneste,« fortæller Casper Thaarup fra HIK-Svømnings bestyrelse.
Formålet med Den Store Svømmedag er at få flest mulig svømmeglade mennesker til at tage en tur i den lokale svømmehal og dermed kæmpe mod de andre svømmehaller i landet om at svømme flest meter i alt. Der er ingen krav til antal meter, man skal svømme for at være med - hver enkelte meter tæller i konkurrencen om at blive den svømmehal med flest svømmede meter.
Svømmede 376.700 meter
Det var fjerde gang i stræk, at HIK-Svømning deltog, og i alt 146 mennesker hoppede i vandet i Harlev Svømmehal i anledning af dagen.
»Vi havde rigtig mange i vandet, som svømmede mange forskellige distancer. Nogle kom for motionens skyld, nogle for hyggens skyld og andre for konkurrencens skyld,« fortæller Casper Thaarup.
De knapt 150 personer, der svømmede i Harlev, nåede op på i alt 376.700 svømmede meter. Det er ny rekord og en forbedring fra sidste år, hvor deltagerne i Harlev nåede 322.350 meter i vandet. Med den flotte distance endte HIK-Svømning og Harlev Svømmehal på en samlet femteplads i den landsdækkende konkurrence.
Også lokalt var der små konkurrencer, og her kunne Hanne Laursen, da dagen var slut, kåres som vinder med hele 8.000 svømmede meter.
To svømmere fra talent- og ungdomsholdet var også med i vandet ved Den Store Svømmedag. Og selv om de ikke var med i den lokale konkurrence, så blev deres svømmeevner et godt bidrag til den landsdækkende konkurrence.
Stine Brandi Bukballe svømmede således hele 15.100 meter, og Ole Skouvig Pedersen tog 50 meter mere, nemlig 15.150 meter i alt.
Det er Dansk Svømmeunion, Børnehjertefonden og HI, der, i samarbejde med de lokale svømmeklubber og -haller arrangerer Den Store Svømmedag, og der var i alt 38 deltagende klubber samt haller i år.
Del på