Drillende gækkebreve og lækker lun smørkage

Image
Mona Hald klipper hvert år gækkebreve til børnene i familien.

Hold liv i traditionen med at klippe gækkebreve, opfordrer Mona Hald og ledsager med en opskrift på smørkage.

Af Mona Hald, tidligere hjemkundskabslærer ved Gyvelhøjskolen

Traditionen med at skrive gækkebreve er dansk. Op til påske skriver man gækkebreve; en tradition er, at et gækkebrev indeholder en vintergæk, bl.a. deraf navnet – ofte en presset vintergæk.

De fint klippede gækkebreve er en slags ”drillebreve”, idet ordet ”at gække” også betyder ”at spille et puds”, at ”drive gæk med”.

Meningen er, at modtageren skal gætte, hvem brevet kommer fra. Gætter modtageren, hvem det er fra – så skylder afsenderen et påskeæg; gætter modtageren ikke – så må modtageren af med et påskeæg til afsenderen.

Gækkebrevene ledsages af et digt/vers. Det kan være bare korte sætninger, som opfordrer til at finde en afsender; det kan også være søde romantiske digte eller vers. Har man ikke selv lige den helt store digter-ånd, så kan man på nettet finde mange gode forslag, ligesom man på nettet også kan finde mange fine skabeloner til at klippe.

Flirte-breve

Oprindeligt var gækkebreve flirte-breve. Og symbolsk klippede man bl.a. hjerter i gækkebrevene. Det var oftest børn og unge mennesker, der klippede og sendte gækkebreve til hinanden.

Jeg ved ikke, hvor udbredt traditionen med gækkebreve er i dag. Læreren i de små klasser får sandsynligvis mange gækkebreve fra eleverne, og det kan godt her være svært at gætte, hvem afsenderen er, for der er jo mange i klassen at gætte på.

Jeg klipper hvert år gækkebreve til børnene i familien – også af og til til de voksne! Det er en sjov og hyggelig beskæftigelse, og p.t. er der jo ikke så mange aktiviteter på programmet, så nu er der god tid til at pusle med at klippe og klistre og digte.

Så send et gækkebrev til et sødt menneske, du kender!

Og så skal vi da også nyde en lækker kage! Her i ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 10. marts 2021

Del på
SuperBrugsen Galten

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block