Drivhus, symaskiner og multirum støttes af Skanderborgs kommunale klimapulje

Image
Et grønt uderum til læring om klima og natur er allerede etableret i Voerladegaard. Med hjælp fra klimapuljen, er lignende nu også på vej til Landsbyordningen Ejer Bavnehøj. Foto: Skanderborg Kommune

Tre projekter får i denne omgang klimakroner til den grønne omstilling, mens politikerne ønsker sig flere ansøgere til puljen.

Et drivhus, et multirum med uderum og en række workshops til upcycling af tekstiler. Sådan har en pose penge fra Skanderborg Kommunes klimapulje fordelt sig til borgere med grønne visioner.

De tre projekter, som har fået tildelt penge fra klimapuljen er fra Børnehuset Babuska i Skanderborg, Kommunens Biblioteker og Landsbyordningen Ejer Bavnehøj.

Børnehuset Babuska får 30.000 kr., som skal bruges til videreudvikling af køkkenhave med børn og forældre efter CO2-besparende Permakultur principper. Puljepengene skal blandt andet gå til indkøb af drivhus og planter.

Skanderborg Kommunes Biblioteker får 50.000 kr. til fire workshops med fokus på upcycling af tekstiler, hvor pengene skal gå til indkøb af 10 symaskiner til brug ved workshops og efterfølgende brug på bibliotekerne.

Landsbyordningen Ejer Bavnehøj modtager årets største beløb fra klimapuljen, når de får 100.000 kr. i tilskud til etablering af et Multihus og grønt uderum med skolehaver, som skal bruges til klima- og naturundervisning – men også som et samlingssted, der kan bruges af vuggestue, børnehave, SFO/Klub og skole samt af lokale foreninger og borgere.

Flere bør kopiere projekter

Klimapuljen er en del af kommunens Klimaplan og uddeles én gang årligt. I år er puljen på 500.000 kr., hvoraf de tre projekter tilsammen får tildelt 180.000 kr.

»Det er dejligt at læse ansøgningerne om de grønne projekter, men vi vil gerne have endnu flere. Næste gang forsøger vi at give puljen et tema, så det bliver nemmere at være ansøger. Temaet bliver mindre forbrug af ressourcer med fokus på genbrug og reparation. Så allerede nu kan man gå i tænkeboks ude i foreninger, institutioner og landsbyer,« siger formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget Claus Leick.

Han understreger, at man ikke behøver at opfinde helt nye grønne projekter – man må gerne kopiere tidligere ansøgeres idéer og søge penge til lignende projekter.

»Multihuset med et grønt ...

Læs hele artiklen i Galten Folkeblad 22. maj 2024

Del på
Centrum Tøj

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block