Image
Flere af eleverne lavede i ugens løb en drømmesilhuet, hvor de skrev, hvad de drømmer om.
Mareridt, fremtidsdrømme, drømme-faser og drømmepiger var blandt emnerne, da eleverne på Stjærskolen havde temauge om drømme.
»Vi kender vist alle det at vågne op fra et mareridt, hvor man kan mærke, at man sveder og fryser på samme tid. Man kan mærke hjertet slår hurtigt, og det dunker i tindingen.«
Sådan skriver Martin og Simon i en avisartikel om mareridt, som de udarbejdede i temaugens avisværksted.
På Stjærskolen er der i den forløbne uge blevet skrevet på livet løs på de otte forskellige genreværksteder, hvor emnet "drømme" var temaet.
Skriftsprogs- og læseudvikling
På Stjærskolen er der hvert år tradition for at afholde en temauge, hvor alle skolens elever deltager og arbejder sammen på tværs af klassetrin. I år var det faget dansk, der bestemte, hvad der skulle arbejdes med, og udgangspunkt blev skrivning i de mange forskellige genrer.
»Der har de seneste år været meget fokus på elevernes læsning, men man ved fra forskning at også skrivning er af stor betydning for elevernes skriftsprogs- og læseudvikling, og derfor har vi i år valgt at udnytte temaugen til at sætte særligt fokus på netop skrivning,« forklarer skolens læsevejleder, Trine Aslaug Hansen.
Drømmeopråbning
Og den intense fordybelse i at udarbejde tekster, bar tydeligvis frugt. Ugen blev nemlig afsluttet med at alle elevernes produkter blev udstillet på skolens fællesområder, og på fredagens fællesmøde fik et udpluk af eleverne også lejlighed til at oplæse deres tekster.
Det blev et brag af en afslutning med heikodigte, dramatiske noveller, protest-taler og iscenesat drømmeopråbning. Og så blev der også lige tid til at høre den fantastiske sang fra to af skolens piger, Mathilde og Marie, der var tæt på at få lov til at deltage i årets melodi grand prix for børn.
Temaudstillingen kan stadig ses på skolen, og man kan besøge avisværkstedets blog på adressen: www.droemmetidende.skoleblogs.dk
Del på