Skanderborg Museums arkæologiske udgravninger i det nye udstykningsområde ved Horsegård i Galten er tilendebragt.
På den sidste dag skulle arkæologerne udgrave bunden af en brønd som formodes at være fra 1700-tallet.
»Den må have hørt til Horsegården eller den gamle Søgård og var vildt flot med bevaret brøndkasse. Hjørnestolperne var genbrugt bygningstømmer, og det bliver jo meget spændende at se om det kan knyttes til den tidligste fase af Søgård ved hjælp af dendrokronologi (dateringsmetode baseret på træers årringe, red.). Måske stammer de endda fra en endnu tidligere fase,« siger Louise Søndergaard, arkæolog og museumsinspektør ved Museum Skanderborg.
Tre fine gårdanlæg på række
Udgravningerne, som har stået på siden primo august har blotlagt spor efter flere jernalderhuse.
»Det blev til tre store, fine gårdanlæg på rad og række nede ved mosebrinken. Der var meget få fund men vores detektorfører fandt en flot bronzefibula – en slags sikkerhedsnål, som de bar på tøjet – i en drængrøft, der gik lige gennem et lille hus,« fortæller Louise videre.
»Herudover fandt vi en håndfuld brandoffer-pletter med rester af dyretænder og -knogler i. Det er sådan nogle dyreofre, de har foretaget og som man i denne periode (ca 500 e.kr) finder som små nedgravninger med trækulsholdigt jord og hvidbrændte knoglerester. Det er resterne af offerbålet/-måltidet som man har nedgravet – måske til de underjordiske guder, der også skulle have deres del.«
Den fordrukne herreds-fogeds spisekniv?
På bunden af den fundne brønd lå en kniv i to dele (fotoet med blå baggrund).
»Det har været en ret fin spisekniv med sølvende og træskaft. Det ser ud som om der også har været sølvblik hen over træet for at få det til at se ekstra fint ud, men det finder de ud af på Moesgaards konserveringsafdeling, hvor den netop er sendt ud. Det er sjovt at forestille sig, at den kan have tilhørt nogen af de ejere vi ved har beboet gården,« siger Louise Søndergaard med henvisning til den historiske dokumentation at en fordrukken herredsfoged ved navn Jessen beboede Søgård på den tid. Han blev i ejerrækken efterfulgt af et fromt ægtepar.
En brik i forståelsen af jernalderens bebyggelse
De indsamlede fund skal vaskes og registreres af museumsfolkene.
»Der skal ses på dyreknogler for at undersøge dyrehold og økonomi, jordprøverne skal undersøges for egnet materiale til C14-dateringer. Der skal gennemgås tegninger og fotos fra udgravningen, og siden skal der skrives udgravningsberetning. Der blev ikke gjort fund af en art, som kan bære en udstilling i sig selv, men udgravningen er en væsentlig brik i vores regionale og nationale forståelse af jernalderens bebyggelsesstruktur, og der vil komme en artikel om udgravningen i museets årbog, som udkommer til marts,« fortæller Louise Søndergaard.
Nu er det hele dækket til og næste fase af byggemodningen kan gå sin gang.
Se billeder af nogle af fundene i Galten Folkeblad 8. december 2021
