Der bliver ikke brug for Mona Halds alterbrød i forbindelse med påsken i Galten Kirke. Men den tidligere hjemkundskabslærer ved Gyvelhøjskolen opfordrer sammen med sognepræst Betina Hjorth Præstegaard til, at man i stedet bager hjemme i familien i forbindelse med påsken.
I forbindelse med gudstjenesterne skærtorsdag har Galten kirke tradition for at servere såkaldte alterbrød til kirkegængerne.
I år bliver påsken i Galten kirke imidlertid alt andet end normal. Den bliver nemlig helt uden gudstjenester.
»Mona Hald, som er med i Galten kirkes bagegruppe, plejer at bage alterbrødene til gudstjenesten skærtorsdag. Der bliver desværre ikke brug for Monas alterbrød i kirken i år, og lige i år er det også ok, for Mona har brækket armen,« fortæller sognepræst Betina Hjorth Præstegaard:
»Men ellers skyldes det selvfølgelig, at Galten kirke, ligesom alle andre kirker, ikke kan fejre gudstjenester i påsken på grund af den aktuelle coronavirus-situation.«
Derfor har Mona og Betina fået den idé, at dele opskriften på alterbrød på kirkens Facebookside og med Folkebladets læsere.
Bag påskebrød til skærtorsdag
De håber, at mange kunne have lyst til at bage de små påskebrød og spise dem skærtorsdag.
»Børnene kan også sagtens være med. Opskriften er meget nem at følge og det særlige er pynten ovenpå de små brød, hvor man klipper et motiv ud i et ark papir og drysser mel i hullet til motivet træder frem,« siger Betina og tilføjer:
»Mona plejer at lave ...
Læs hele artiklen og se Mona Halds opskrift på alterbrødene i Galten Folkeblad 1. april 2020