Et overblik fra 1950'erne og 1960'erne

Image
Galten set fra syd i 1955. Den gennemgående vej er Søndergade og Nørregade. Vestergade er endnu ikke anlagt. Her løb Århus-Hammel-jernbanen. Bemærk også den ældste del af Tjørnehaven. Bag den ses det nu nedrevne Galten Rådhus, der oprindeligt husede en teknisk skole. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto

Tag med cirka 70 år tilbage i tiden og se hvordan dit lokal-område tog sig ud dengang.

I forrige uge bragte vi aktuelle luftfotografier fra Galten og Låsby-området. Det har fået Galten Lokalarkivs leder Erik Korr Johansen til at udvælge eksempler fra arkivets store
fotosamling, der også indeholder en stribe meget fortællende luftfotos fra en svunden tid.

Billederne illustrerer med al tydelighed noget af den kæmpe udvikling, der er sket i lokalområdet i løbet af de seneste 75 år.

Er du interesseret i at vide mere om lokalområdet, så opfordrer vi til at du aflægger Galten Lokalarkiv et besøg. Her findes såvel billeder som talrige dokumenter som fortæller om lokalområdets historie.

Galten Lokalarkiv holder til i kælderen under Galten Bibliotek. Arkivet har bemandet åbningstid mandage kl. 15-17 og torsdag kl. 14-16. Der er adgang via Galten Biblioteks lokale.

I trappegangen til arkivet i kælderen viser Galten Lokal-arkiv skiftende fotoudstillinger.

Mange af arkivets fotos kan også ses på nettet på arkiv.dk. Se også galtenlokalarkiv.dk

Luftfotos efterlyses

Fra Herskind, Skivholme, Storring og Høver har arkivet ikke tilsvarende luftfotos fra 1950'erne, men man er meget interesserede i at låne dem til kopiering, hvis nogen af læserne har dem.

Se flere historiske luftfotografier i Galten Folkeblad 17. maj 2023

Del på
Berger Optik

Kontakt

Galten Folkeblad
Søndergade 25
8464 Galten
Tlf. 70 20 09 95
Fax 86 94 32 16

- Kontakt os
- Annoncebestilling
- Giv os et tip

Facebook block